Thomas Fleron VS Bodil Nielsen
5. april – 28. april 2013
Thomas Fleron
Thomas Fleron viser i Danske Grafikeres Hus tegninger, der er udført med tusch, akvarel, blyant og slettelak på skolepapir. Tegningerne er signeret under pseudonym, Jivan Mukti. Jeg arbejder her med størrelsesforhold, idéer til skulpturer der aldrig bliver lavet, men eksisterer som tegning. Jeg kalder mine værker for narrativ-minimalisme. Jeg håber de er fortabningsfulde.
Thomas Fleron er født i 1971 i København og er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994-2000.
Kontakt: thomasfleron@hotmail.com + 45 23299940
Bodil Nielsen
Førstesalen i Danske Grafikeres Hus er en platform med en hel særlig lysfyldt og fredfyldt stemning. Man går op ad trappen og en behagelig afsondrethed møder een. Fra vinduerne kan man se ind over muren til Kongens Have.
De arbejder på papir, der vises på udstillingen er skabt med tanke på dette steds intime og indadvendte stemning. En tidslomme midt i tidens strøm. En mulighed for refleksion.
På papirarkene optræder skyggeagtige farvefelter; firkanter, trekanter og cirkler. Uskarpe og skarpe. Farverne er lyse og ustoflige på papirets flade og minder om efterbilleder.
Konstellationerne kan opleves som åbne og uafgjorte, og måske er det anderledes næste gang man kikker.
Bodil Nielsen er netop tildelt Eckersberg Medaillen, se begrundelsen her: http://www.bodilnielsen.dk/DK%20Menus/index.html
Kontakt: nielsenbodil@runbox.com Info: http://www.bodilnielsen.dk
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd