Sandra Blichert

Carlsvognen hænger forkert, her 

25. november 2022
18. december 2022

Fernisering fredag d. 25. november kl. 17-20

Carlsvognen hænger forkert, her er en observation og registrering af et forandret stjerne billede, fra mit nuværende soveværelsesvindue i forhold til alle de steder jeg tidligere har boet. Jeg har fulgt med på Carlsvognen, indtaget og set på den gennem mange forskellige vinduer, udstrakt over landegrænser gennem årtier, og her er placeringen fuldstændig forkert.

Soveværelset med dets drømme, længsler, mareridt. Minder forankret i tider og steder, rum, huse, hjem. Steder af midlertidig eller langvarig karakter, jeg har indfundet mig og boet. Steder der stadig eksistere, steder der er brændt ned, steder for kortere og længere ophold og varighed. Lånte lejligheder, værelser, sågar sofaer og steder med plads, og steder der det hele var lidt for klaustrofobisk og trangt.

Som en teletubbies lignende rum-camping far out i Belgien, et forladt palads i Litauen, et sanatorier i en skov uden for Berlin, et tidligere aquatinte rum / kosteskab i Hjørring. Ingen af de er klassificeret for ophold over længere tid. Ingen af dem har jeg behov for at tegne ned, bortset fra det ene sted, jeg flyttet ind og bare sov en enkelt nat, men betale husleje flere måneder i træk.

Udstillingen er et recirkuleret summasummarum af nyere og ældre værker, mennesker, rum, noget nedfældet set og sket fra gadebilledet som jeg tilfældigvis passerede forbi. Oplevelser der springer mellem erindringer, på tværs af tider kredser ind og fletter sig ud rundt tematikken om hjem og tilhørighed og hvad som egentlig hører til rundt hjemmet som åsted og forankring.

Det eneste jeg ved med sikkerhed, er at ‘hjem’ plejer at være der hvor Carlsvognen hænger i en ret vinkel oppe for, når jeg kigger ud af vinduet, ved sengetid. Det gør den ikke her. Den hænger helt forkert, men her er også en nyopdaget hjemve kommet til og flyttet ind, som efterlader en stærk længsel hjem. Noget ukendt som aldrig før er sket, nogen af de toogtyve steder der tidligere har været kaldt hjem.

Sandra Blichert (f. 1984, DK) har en bfa fra Gerrit Rietveld Academie (NL) og Kuvataideakatemia (FI) samt en mfa fra kunstakademiet i Bergen. Hun er bosat i Risør, sydligt på den norske kyst, hvor hun flyttet til da hun fik kommunens kunstnerstipend i 2021. Blichert har senest udstillet på Visningsrommet USF i Bergen, Galleri Ask i Åsgårdstrand og på Rogaland Kunstsenter i Stavanger.

Udstillingen er støttet af Nordisk Kulturkontakt