2011

Jens Damkjær Nielsen

Den gyldne koldnål.

Ny ærespris stiftet af Danske Grafikere uddeles for første gang i 2011.

Da det sidste æresmedlem af Danske Grafikere døde for et par år siden, besluttede den daværende bestyrelse i Danske Grafikere at der måtte tages et initiativ til indstiftelse af en ny ærespris. I 2010 lå det endelige fundats klar til at blive iværksat i 2011.

Som der står i fundatsen; Den Gyldne Koldnål gives af foreningen Danske Grafikere til en person, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for den grafiske kunst. Dermed ønsker Danske Grafikere at følge den tradition der har været, ikke blot I Danske Grafikere men I dansk kunstliv generelt, at hædre et menneske som har ydet noget særligt. Og desuden giver Danske Grafikeres Forening kontingentfrihed resten af livet til modtageren.

Æresprisens første modtager er grafikeren Jens Damkjær Nielsen. Æresprisen Den Gyldne Koldnål, modtager jens Damkjær Nielsen for sin vedholdende grafiske værkprodution gennem en lang årrække. Jens Damkjær Nielsens sort/hvide abstrakte linoleumstryk er insisterende og har den nerve og ydmyhed der kendetegner en stor grafiker. De fleste der har eller har haft deres gang I Danske Grafikeres Hus I Sølvgade kender også Jens Damkjær Nielsen som næsten evigt tilstedeværende i Danske Grafikeres Hus. Enten som frivillig medhjælper I foreningen eller som arrangør af grafiske udstillinger I store dele af baltikum med egne –og værker andres. Så denne første modtager af Den Gyldne Koldnål, Jens Damkjær Nielsen har ydet sit på mere end én måde.

Danske Grafikere ønsker hermed honorere Jens Damkjær Nielsen for hans indsats for udbredning af dansk grafik , samt for hans grafiske production.

Stort tillykke med prisen.