Hvad er grafik
Grafik er en selvstændig kunstart inden for billedkunsten. Ordet kommer af det græske grafein, der betyder at tegne eller skrive. I denne sammenhæng er grafik – tryk.
Grafiske tryk er en overførsel fra et trykmedium, f.eks. kobberplade, litografisk sten eller plade, serigrafiramme eller træstok. Disse trykmedier giver mulighed for flere ens tryk. Antallet af tryk (oplagsstørrelse) afhænger af, hvor meget trykmediet kan tåle inden en nedslidning bliver synlig. Nogle teknikker kan holde til et næsten uendeligt antal tryk, andre kun til ganske få.
Kunstneren bestemmer, hvor stort oplaget skal være – nogle vælger små eksklusive antal – andre ganske store oplag.
Betegnelsen originalgrafik – opstået i midten af 1800 tallet – er et udtryk, der kan vække til debat. En præcis grænsedragning skal heller ikke forsøges her.
Ifølge den mest anvendte internationale definition kræves:
1. at arbejdet med trykpladen/stenen/stokken etc. er udført af kunstneren.
2. at trykningen skal foretages af kunstneren selv – eller af en professionel trykker efter kunstnerens anvisninger.
3. at trykket godkendes af kunstneren med dennes signatur.
4. at tryknummer og oplagsstørrelse angives på det færdige tryk.
Meningerne er imidlertid meget delte med hensyn til, hvor mange af ovenstående krav man må forlange opfyldt. Kravene er i høj grad formuleret for at skabe internationale retningslinier med hensyntagen til den kommercielle handel med grafisk kunst.
En del af den grafik, der skabes i dag, udføres med nye elektroniske metoder, f.eks. computer, fotokopimaskine, fax. Disse nye muligheder giver grafiske blade, hvor håndens berøring eller medvirken ikke har været direkte involveret i processen.
De nye elektroniske teknikker rummer samtidig muligheder for uendelige oplag uden nedslidning af trykmediet.
Grafik skal altid ramme dig i hjertet
Grafik var nok noget af det første, jeg så, da jeg slog øjnene op en søndag morgen på Amager i 1973. Det var tiden. Røde Mor og især Dea Trier Mørchs smukke tryk om en levet hverdag, der fortalte danskerne om at være dansker. Det var usnobbet og nede på jorden. Det var, som Røde Mor kaldte det, kunst i øjenhøjde med folket – og for folket.
Grafik var – og er – en forholdsvis billig produktionsform. Og man kan nå et stort publikum med enkle virkemidler. Bare man har noget på hjertet. Det havde både Røde Mor og Dea Trier Mørch i høj grad. For det er det, som al god kunst handler om. At ramme i hjertet. Og det må gerne gøre ondt.
Grafik i dag har heldigvis mange former, udtryk og repræsentationer. Billedet, der engang, ja, dengang, var forholdsvis sorthvidt, er i dag blevet broget, nuanceret og mangfoldigt. Alligevel handler det stadig om at ramme i hjertet.
Og med Danske Grafikeres Hus, der siden åbningen i 1994 har været et aktivt rum for udstillinger, arrangementer, debatter og events, har der over de sidste 20 år på alle planer været højt til loftet. Selvom vi er i en kælder. Huset er styret af medlemmerne af Danske Grafikere, og en bestyrelse udpeget af medlemmerne selv, driver stedet til dagligt. Det er på den måde dit hus. Og mit hus. Et udstillingssted, hvor der er kunstfaglige dialoger, kollegiale møder mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Venskaber opstår på tværs af faglige rum. Man udfordres. Som besøgende. Men i høj grad også som medlem, som grafiker.
Ja, grafiker.
At være grafiker lyder godt nok som noget, man var i Ruder Konges tid. Lad os kalde det at være papirarbejdende. For selvom grafikken har mange udtryksformer, sker det ofte med en fællesnævner, der på et eller andet plan rummer materialet papir.
Papir lyver nok aldrig. Sådan har jeg altid haft det. Jeg har skrevet dagbog, breve, postkort, tegnet et væld af tegninger, skitser, telefonnoter – og ja, skabt tonsvis af tryk. Grafiske tryk. Min far havde lavet cykelkælderen om til et grafisk værksted, og vores toilet var i mange år mørkekammer, så min søster og jeg snittede på livet løs. Mange troede, jeg var cutter. Det har jeg aldrig været. Jeg snittede bare grafik.
Grafik for mig har alle dage været ligesom at få et brev. Et rigtigt brev. Et af dem, man er lang tid om folde ud, et af dem man læser igen og igen, og gang på gang finder nye ting i. Det kan virke så umiddelbart, og er alligevel så stort. Og sproget kan tales på tværs af grænser. Sproget i grafik er universelt. Det er dit sprog, det er mit.
Grafik, altså ting mere eller mindre på papir, er heldigvis til alle tider, i alle verdner, en broget og udefinerbar skare af muligheder og forskellige former for visuelle ind- og udtryk. Allerede i 1979, hvor Danske Grafikere blev stiftet på initiativ af grafikeren og maleren, professor Dan Steerup-Hansen, som en videreførelse af Grafisk Kunstnersamfund fra 1909, har et voksende medlemstal i Foreningen vist – og bevist – at grafik på ingen måde fastholdes i en bestemt position, men gang på gang, år efter år, vokser sig ind og ud af former, sprog og fysiske og psykiske muligheder og ja, nærmest også, umuligheder.
En tradition i en tid tilsyneladende uden papir, hvor vigtigheden af papiret med grafikken, igen og igen viser, at her er noget, vi ikke kan komme udenom. Her vil man fortælle historier. Mange historier. Tiden nu er blevet papirløs. Derfor må man som grafiker, papirarbejdende, sørge for, at denne her tid ikke glider over i glemslen. Det sker kun ved at handle. På papiret. Og ude i samfundet. Som man sagde engang, ja, dengang, det er også dit ansvar. Det er det stadig. Dit og mit.
En papirrevolution er nok for meget at bede om. Og dog. Men mens vi venter, kan man til hver en tid kigge forbi Danske Grafikeres Hus.
Grafik skal altid ramme dig i hjertet. Hvis det altså er godt. Den samvittighed – og det ansvar – må enhver papirarbejdende så tage på sig.
Tomas Lagermand Lundme, papirarbejdende forfatter, dramatiker og billedkunstner, medlem af Danske Grafikere.