Hjørring Grafisk Værksted kommer til København
Udstillingsperiode: 4-13 juni
Vi byder på bobler til ferniseringen Fredag 4 juni kl 17-20 samt til finissagen Lørdag 12 juni 11-15
Hjørring Grafisk Værksted (HGV) udstiller på Danske Grafikere hvor vi sælger
grafiske værker trykt på HGV og udgivet i samarbejde med anerkendte danske
kunstnere som Rose Eken, Mie Olise Kjærgaard, Morten Schelde, Knud Odde, Anne
Torpe, Hesselholdt & Mejlvang, Khristian Devantier mfl.
Hjørring Grafisk Værksted bygger på I. Chr. Sørensens litografiske værksted der i
1970 flyttede fra København til Hjørring. Værkstedet har siden 1985 fungeret som en
kunstnerdrevet forening, hvis værksteder giver kunstnere mulighed for at
eksperimentere med det grafiske håndværk og udtryk.
Hjørring Grafisk Værksted ligger i den gamle bydel i Hjørring og huser to litografiske
værksteder, et dybtryks værksted, galleri, rammeværksted samt en lejlighed til
kunstnere på artist in residence. Kunstnerne har mulighed for enten at samarbejde
med det litogtafiske værksteds trykker Kasper Fleng eller at trykke selv i vores
dybtryks værksted.
Udstillingen fokuserer på de seneste par års udgivelser primært af litografiske
værker, med enkelte tilbageblik på værker af Arne L Hansen, Kirsten Justesen, Poul
Janus Ibsen, Malene Landgreen mfl.
I forbindelse med udgivelser af nye værker på værkstedet designer kunstnerne i
samarbejde med vores rammemager, rammerne til deres værker, som vil være at se
på udstillingen.
Vi glæder os til at se jer!
Besøg vores webshop www.hgv.dk for mere info og overblik over alle vores værker