Med noter af morbid humor og dystopisk afmagt inviterer kunstnerduoen Bank & Rau jer derude med ind i et fiktivt scenarie.

I en fugtig, utæt og alt for lille lejlighed i indre by lever de tre gamle umage venner Ulven, Agenten og Plejeren. Ungdommens aspirationer gisper under støjen fra forstyrrende elementer, som den aktuelle virkelighed af konflikt, social ulighed, usynlige magtstrukturer og (tilpasset) hverdag, der findes ikke længere hvidt papir eller tomme ark. Alt papir har allerede været brugt til andre formål, og er “tilsmudsede” af andre parters politiske, kommercielle og kunstneriske udsagn.

Har venner trioen andre muligheder end resignation dybere ind i deres egen isolerede idiosynkrasi? Vil Ulven genfinde sin vildskab og dermed blive en trussel mod sine venner? Hvad skal Plejeren stille op med sin omsorg? Og vil Skyggen kunne sætte sig fri fra sine egne sort/hvide forestillinger?

Om Bank & Rau

“I de seneste år har vi været optaget af De menneskelige vilkårs æstetik og kunstnerrollen langt væk fra myterne; den fattige på loftet, den frie nomade, eller den konkurrencedygtige iværksætter. Vores virkelighed er en anden, og langt væk fra det uforstyrrede geni. For os, som for de fleste mennesker, er der forhindringer, krop,børn, mænd, arbejdstider, forpligtelser, rod, penge der skal tjenes. Vi er optaget af dette rod som et menneskeligt grundvilkår og derfor som objekt for kunsten.
Vi arbejder i en fælles dramaturgi, måske udspringer det af situationen, at være en duo. Over årene tilskriver vi mere og mere aktivt vores skulpturer og værkelementer menneskelige karaktertræk, og forsøger i vores installationer at udsætte dem for forskellige dilemmaer og udfordringer, dramaturgiske situationer og fysiske vilkår, der skubber tilbage på værkets fortælling og endelige form.

Vi opstiller en fælles fiktion som afsæt for værkets reglement, simpelthen for at kunne agere som to kunstnere i det samme skabelesesrum. Vi arbejder mere og mere med brugen af den skulpturelle (fiktive) menneskekarakter, der udfolder sig, enten som kostumeklædt performer eller som tændstikfigur i fuld menneskestørrelse, som en form for dramatisk stedfortræder og aktiverende figur i vores installationer.”