Som jokere i vores egen fortælling træder vi gennem rummene og tiden. Vi træder op, forsvinder,
vender tilbage. Begivenhederne i vores liv er anslag til forløb med ukendte intervaller – fra a til b
til c eller tilbage igen. Koblinger og overgange krydser lineære forløb og den fremskridende
bevægelse.

Spillet giver mulighed for at teste strategier og plots ved at kombinere forskellige handlinger, der
overholder spillets regler. Den rute vi vælger at gå, er samtidig markeret af de mange, vi ikke gik.
Vi trækker en hale efter os af mulige andre ruter, sedimenter af tidslige og rumlige forløb, der
hober sig op i alle retninger. Helnoden markerer en pause på spillepladen.

Det aktualiserede møder det virtuelle i den tøven, vi mærker i mellemrummet mellem 1 og 0.
Hvad anviser forholdet mellem dette skridt og det næste? Hvornår bliver et punkt til en linje?
Gennem abstraktionen i systemer for notation og repræsentation sker en oversættelse fra signaler
til symboler. Vi kan lukke øjnene og høre formen, mærke den.

Stenen i din hånd.

Helnoden, der står udspændt over hele intervallet, markerer en varen og fylde, der hakkes op,
deles og sættes sammen på ny. Livet fylder rummet mellem fødsel og død.
Heden som en pause i landskabet. Pausen som et landskab i musikken.

I Aske Zidores praksis mødes komposition, spildesign og billedkunst i subgenrer, der krydser det
interaktive med det performative og visuelle. Udstillingen Joker/trickster præsenterer en serie nye
tryk og afstøbninger af bl.a. en modulær spilleplade, en fjerdedels pausenode og helnoden som
grafisk repræsentation, brudt op og samlet igen i nye forløb i relieffer og tryk. Titlen Joker/
trickster refererer til udstillingens hovedfigur og vært, helnoden. Jokeren/tricksteren findes i
nodepapiret, spillepladen, støbt i reliefferne, masseret ud i træsnit og risotryk, rullet gennem
kalksten og flint og ind i de sekvenserede landskaber som et billede på forestillingsevnens, legens
og lethedens navigation i de tunge, faste systemer.

Jokerens flugt gennem de visuelle og skulpturelle elementer i udstillingen peger på forløb, der
går på tværs af de præsenterede genstande, som muligheden for en foreskrevet handling eller en
korresponderende lyd, indlejret i objekterne.

Tekst af Anne Kølbæk Iversen
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond