Af: Mikkel Olaf Eskildsen
I midten af maj måned, til et bestyrelsesmøde, kom det på tale at danske grafikere skulle prøve at få en stand på messen. Vi vidste at der var meget kort deadline for tilmelding så der skulle handles hurtigt. Jeg foreslog bestyrelsen at jeg kuraterede og tog mig af de praktiske forberedelser, og resten af bestyrelsen gav mig frie hænder til at få dette gennemført.
Jeg valgte at inviterer ud fra to hovedlinjer. Dels ønskede jeg at finde kunstnere der i løbet af de sidste tre år havde udstillet i huset. og dels ville jeg finde kunstnere der var medlemmer og havde deres værker tilgængelig enten på jubilæums hjemmesiden eller i arkivet . På den måde har det været interessant at studere og finde frem til kunstnerne fordi jeg på forhånd havde fastlagt nogle retninger for hvordan jeg ville sammensætte deltagerne, enkelte deltagere valgte jeg at tage med som eksklusive gæster dvs. hverken medlemmer eller udstillere . Desuden inviterede jeg alle der ville til at sende kataloger bøger, tryksager mm til grafikernes hus i sølvgade, som så blev til fremlagt til salg på messen. Der var mange forskellige bud på grafiske værker og der var alle slags publikationer med, og på den måde kom standen til at se meget fyldig og rig ud. Standen kom således til at handle om hvor mangeartet grafikken er.
I sammenhæng med en konstant dynamisk og voksende kunstscene i København repræsentere Danske Grafikere et overskud og en base, idet der er mange medlemmer, der laver deres særlige grafik og som støtter op om galleriet og de aktiviteter der finder sted i danske grafikeres regi. Selve galleriet er et udstillingssted der har eksisteret længere end de fleste af de udstillingssteder og gallerier der var repræsenteret på messen og på den måde synes jeg, at messen fik en helhed over sig, der handlede om tid og om udvikling. Jeg tror også at det gjorde indtryk på de andre deltagende gallerier og udstillingssteder, at der var så stor en bredde i den kunst som blev vist på messen – på den måde vil jeg sige at den alternative messe har en styrke, der handler om synliggørelsen af kontraster og harmoni mellem forskelligartet kunst og en styrke i det, at de viser stor åbenhed for måden man som udstillingssted vælger at repræsenterer sig på en messe. Jeg håber at Danske Grafikere vil blive set igen på messen i 2008.
Danske Grafikere deltog med 17 kunstnere på den alternative Kunstmesse på fabrikken for kunst og design fra d 21- 23 september
De deltagende kunstnere var
Ingemann Andersen, Martin Askholm, Gitte Bach, Julie Lundsteen Boserup, Eva Carstensen, Bjørn Pierri Enevoldsen, Mikkel Olaf Eskildsen, Victoria G. Friis, Lars Grenaae, Pernille Kløvedal Helweg, Claus Handgaard Jørgensen, Daniel Milan, Lise Nørholm, Ib Spang Olsen, Anne Marie Ploug, Bent Ulrich Sørensen, Cecilia Westerberg.