Hills, lake, ruins, moor

Our consciousness is shaped by the landscapes of our childhood. Later, it is this same consciousness that shapes how we remember them.

They occupy such a large, sometimes ambivalent, space inside of us.

But how deep was that lake?

How steep was that slope?

How bright was that light?

How black was that black?

Between what it was and what we remember it to be, there is a gap in which an unknown third might step in.

Barndommens landskaber undersøges som et liminalt rum, hvor erindring, forestilling og konkrete fysiske steder smelter sammen. Som i myter og erindringer forskydes det, der gentages. Nye billeder opstår, når der huskes marginalt forkert tilstrækkeligt mange gange, indtil virkeligheden bliver en anden. Sommetider befolkes den af noget fremmed. I sortekunsten poleres lyset frem fra en mørk flade og fungerer på den måde som et mørkekammer, hvor kun udvalgte dele af virkeligheden synliggøres.

Adele Rannes (1994) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2023. Hun bor og arbejder i København.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.