Pressemeddelelse
Svend Danielsen
“EFTERSYN – SAMLING”
Danske Grafikeres Hus 31.08. – 23.09.2012
Danske Grafikeres Hus har inviteret Svend Danielsen til at vise egne værker samt værker fra
hans samling af andre kunstnere med særlig fokus på grafiske arbejder.
Udstillingen spænder vidt lige fra 1700-tals tryk til grafik fra igår. Her vises hengemte og oversete værker der kalder på et større publikum. Indkøbt og byttet kunst, gaver og ting med affektionsværdi. Vi præsenteres blandt andet for plante-kartotekskort udført af kunstnerens far, gartner H.P. Danielsen samt “en meter hvidt” foræret af Sven Dalsgaard. Endvidere ses værker af Nils Erik Gjerdevik, Svend Engelund, Elof Risebye, Astrid Klenow, H.C.Høier, Svend Wiig Hansen, Olivia Holm-Møller, Al Masson, Anne Mette Haagensen, Ejler Bille, Lawrence Weiner m.fl.
Udstillingens diversitet kendetegnes ved Danielsens eget udtryk, at det er “en elastisk samling”. I Danske Grafikeres Hus møder vi samlingen i redigeret udgave side om side med Svend Danielsens egne grafiske arbejder, malerier, værker af pap, glas og planter, en bemalet dunk og en mistbænk. Det er arbejder udført over et større tidsspænd, fra 15-års alderen til nu, og som rummer en dobbelthed af let og tung, figurativ og abstrakt samt klassisk og moderne, som er et kendetegnende træk for Svend Danielsens værk.
For yderligere information: + 45 26605234
svendbd@gmail.com
www.svend-danielsen.dk
Udstillingen er åben torsdag – søndag kl. 13 – 17
Danske Grafikeres Hus, Sølvgade 14, 1307 København
www.danskegrafikere.dk