Hvordan begriber vi naturen?
I en tid hvor insekterne forsvinder mellem fingrene på os og i takt med klimaforandringer, spørger billedkunstner Lisbeth Nielsen Lyrstrand med udstillingen ”En hyldest til myrekrybet” i Danske Grafikeres Hus, Kbh., hvordan vi begriber naturen.
”Jeg lægger mig fladt hen over jorden og mærker efter”, fortæller kunstneren.
Gennem aftryk med forskellige materialer, lydindsamling og fronttageteknikker hylder Lyrstrand myrekrybet og åbner en verden, bestående af aftryk af jordskorpen, græsturer, gule engmyrer og deres lydspor.
Fjernt fra naturen, på et trafikeret hjørne midt i København, kravler hendes organiske værker hen ad gulve og vægge i Danske Grafikeres Hus. Værkerne tydeliggøres af kontrasten til det urbane byrum.
Om kunstneren:
Lisbeth Nielsen Lyrstrand er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Har sidst udstillet i Cobrarummet med ”Jordforbindelse”, ”Gro” Huset in Asnæs og ”Natur i en tynd tråd” Hvidovre Hovedbibliotek, understøttet af to ophold på Statens Værksteder for Kunst 2017.
Denne udstilling er støttet af Københavns Kommunes Billedkunstudvalg.