Det er en stor glæde for os at udsende årets første tryk.
Den 11. GRAFIK:VEN udgivelse er udført af billedkunstner Sian Kristoffersen.
Sian Kristoffersen arbejder med tableauer, der har referencer til litteratur, film og teater, mystik og metamorfoser. Hun arbejder med skulptur, fotografi og video, der iscenesættes i installationer hvor de forskellige elementer spejler, gentager og fortsætter hinanden. I det grafiske værk ”Hyper”, som er udført eksklusivt til GRAFIK:VENs medlemmer, er et tableau af antropomorfe skulpturer tilsat tegning, der supplerer skulpturernes formunivers og klæber sig til rummets mur ganske subtilt. Tunge sorte computerskabte ovaler bryder larmende ind og skaber rå kontrast til det forfinede sanselige udtryk.
Værket er trykt som 4-farve offset i Tyskland og viderebearbejdet i s/h kopimaskine ad flere omgange.
Sian Kristoffersen (f.1969) er uddannet fra Glasgow School of Art og fra Det Kgl.Danske Kunstakademi og har udstillet flittigt i udlandet og herhjemme, herunder hos Danske Grafikere.
Medlemmer af Grafik:Ven har mulighed for at hente deres eksemplar at trykket til receptionen.