Phobos er navnet på Mars’ mindste måne. Via denne planlægger NASA i løbet af 2030’erne at sende astronauter til Mars. Udstillingen i Danske Grafikeres Hus vil bestå af en serie plancher og en video og tager sit tematiske afsæt i den igangværende udforskning af mulighederne for at sende mennesker til Mars. Samtaler med to ansøgere til Mars Ones envejsmission til Mars er udgangspunktet, mens undersøgelserne har bredt sig over forsøg med marsanalog jord, EVA-suits og studier af Mars’ kulturhistorie. I forbindelse med udstillingen præsenteres en ny bogudgivelse med teksteksperimenter og noter.
//
M: Hvad har du i tankerne, når du vil lave et værk om Mars One?R: Jeg ved ikke, om det som sådan er et værk om Mars One. Jeg er interesseret i det kulturbillede, der fortæller os, at der er en chance til.M: Så tanken er at finde ud af, hvordan Mars bliver opfattet i samfundet i dag?
R: Det er jo noget med, om man interesserer sig for det ekstravagante: For eksempel det her med reality-tv eller økonomien – hvor vidt det er økonomisk ladsiggørligt, eller om det hele er et scam. Eller om man interesserer sig for, hvad det er, der trækker – fascinationen, hvorfor folk gerne vil det her? Hvad det er, der…
M: Driver det?
… M: At være med til at opbygge en helt ny civilisation er da fascinerende. Hvordan organiserer man sig socialt, økonomisk, politisk og juridisk. Hvordan starter man forfra? Det er jo det, man har chancen for på Mars, hvis det nogensinde kommer ud over de der første 20, der kommer afsted. Det er jo det, der er meningen. Med alt det vi ved nu om, hvordan man kan gøre tingene og hvordan man ikke bør gøre tingene, så lad os prøve at gøre det bedre.
…
M: Hov! Det skal ned til melormene.R: Nå, tror du godt, at de kan lide melon?
M: Ja, det er de glade for. Vandmelon er de svært glade for.*
*
Uddrag af samtale med Marstronauten fra bogen Phobos, der udkommer i forbindelse med udstillingen.//
Dele af udstillingen er udført på Statens Værksteder for Kunst
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond
