Morblod

MAGDA

5. september 2020
27. september 2020

Fernisering: 04.09.2020, 17.00 – 20.00

Morblod er et kunstnerkollektiv initieret af Ida Lunden (f. 1985) og Carina Lin Sixten (f. 1986) der bor og arbejder i København. Morblod bruger kunst som redskab til at udfolde forbundethed. Inspireret af fetichteori og hydrofeminisme, og med rødder i visuel og materiel historiefortælling navigerer Morblod i kropsliggjort og nedarvet hukommelse som afsæt for vidensproduktion.

MAGDA er en retrospektiv udstilling af Morblod’s grafiske værker, der markerer afslutningen af Morblod. Med MAGDA hylder vi Morblod’s tidligere projekter, siger tak for fire års samarbejde og fejrer nye begyndelser.

Lunden (f. 1985) og Sixten (f. 1986) har begge en master fra Designskolen (2015) og Lunden fra HAW, Hamburg og Sixten fra OSU, Kyoto. Som Morblod har Lunden og Sixten udstillet blandt andet på V1 Gallery, c4 projects, KOLONIEN, Kbh Kunsthal og Huset for Kunst og Design. Morblod er i år nomineret til Queen Sonja Print Award i Oslo, og udstiller iøjeblikket projektet Mouth of Dancing Breath på CLICK der i november også udstilles på DELFI i Malmø. 

Udstillingen er støttet af Kunstfonden, Rådet for Visuel Kunst og L.F. Foght’s Fond.Billede: MAGDA series, fotogravure (detalje), 34 cm x 50 cm, edition på 3, Morblod 2018