Lars Heiberg vs Jette Ellgaard

Fra tid til anden

16. okt. – 15. nov. 2009

Heiberg og Ellgaard tager begge afsæt i fortællinger om kulturel identitet og portrætterer hverdagslivet fra steder i Vestjylland, hvor de uafhængigt af hinanden er vokset op.

Heiberg sætter landsbyen under lup. Udgangspunktet er de ’hjemlige’ iscenesættelser og de forladte gader, der danner rammen om hverdagslivet. I Heibergs værker bliver hjemmet en menneske tom kulisse, tiden står stille og det er i de små detaljer i hjemmet, der giver ideen om et liv og tilstedeværelse.

I værkerne fremstår hjemmet som et forvrænget spejlbillede af landsbyens ”stil-stand” og gaderne, i den grafiske skulpturglobus, ligner en spøgelsesby på vej til forfald, hvor det sidste liv er gemt bag facaderne. Landsbyen er under forandring og på længere sigt vil den forsvinde, men spørgsmålet er, om landsbymentaliteten forsvinder eller om vi tager den med os, hvor vi er.

Hos Ellgaard omhandler den kunstneriske undersøgelse energier og værdier, hun oplever som stærke fra sin hjemegn og som netop interesserer hende, fordi hun oplever dem som udeblivende tilstande i den pulserende hverdag i storbyen. Værkerne indeholder ikke en ureflekteret nostalgi, der udelukkende er erindringsbåret. De aktiverer historien samtidig med, at de er perspektiverende til aktuelle emner i samtiden.

I Ellgaards nyeste video hører en kvinde bilradio i sommerheden for nedrullede vinduer. Kombinationen af radiohits og kørsel mod de åbne vider fremkalder den indre bonderøv i hende. Stemningen er rå, poetisk og underspillet. Og handler om; naturen, kulturen og kønnenes relation i vores samtid. Om basal fascination og om en landbokultur, som i alt sin hastige foranderlighed stadig har dybe rødder.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd