En cowboy kommer til byen

En cowboy kommer til byen

10. september 2010
10. oktober 2010

En cowboy kommer til byen, Aiham Dib, Iben Kofoed, Pernille Kløvedal Helweg og Ruth von Sperling

10 september – 10 oktober 2010

Pressemeddelelse

”En cowboy kommer til byen” Den syriske kunstner Aiham Dib udstiller i Danske Grafikeres Hus fra den 10 september til den 10 oktober

En fremmed kommer til byen og alt kan ske. I dette tilfælde er den fremmede en cowboy, der kaster sin lasso ud i verden fra en saloon i det indre København.

Cowboyen alias den syriske kunstner, Aiham Dib, vil forvandle Danske Grafikeres Hus i Sølvgade til et cowboy-univers, hvor værket ”Cow-boy” er afsæt til et procesværk – ”En cowboy kommer til byen”. Værkets tilblivelse sker i samarbejde med danske kunstnere og vil blive til over et halvt år med det sigte at udfordrer forestillinger om ”den fremmede”.

Billedmæssige og sproglige kategorier appellerer til vore forestillinger om hinanden. Det ses tydeligt i den løbende debat om Vesten og Mellemøsten, hvor forestillingen om ”den anden” skaber fronter i dagligdagen, i religion, politik og i kunsten. Det er bl.a. Aiham Dibs ambition gennem ofte humoristiske og tankevækkende værker, at give sit bidrag til, at vi ser hinanden med nye øjne. Aiham Dibs cowboy er metafor for den fremmede, der skifter det frie liv på prærien ud med det moderne liv i storbyen og dermed udsætter sig for en rejse med mange forhindringer.

Aiham Dib holder fernisering fredag den 10 september kl. 17.00 i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade nr. 13. Kunstneren vil de efterfølgende fredage fra kl. 16.00 til kl. 19.00 inviterer til dialog over tepotten, byde på oplæsning på dansk af arabiske digte, spille syrisk popmusik og inddrage gæsterne i værket ”En cowboy kommer til byen”. Det færdige værk udstilles i foråret 2011 i Aiham Dibs hjemby, Damaskus.

Aiham Dib har tidligere udstillet i Danmark- senest på Silkeborg Bad i 2009 og i 2006 som deltager i Images of the Middle East. Aiham Dib er født i Damaskus i 1974 og uddannet på Kunstakademiet i Yeravan i Armenien.

Aiham Dib er i Danmark på et legat under Kunstrådets DIVA-ordning. Udstilling i Danske Grafikeres Hus, Sølvgade 13, 1307 København K. Åbningstider: torsdag-søndag mellem 13-17 . Lejrbål fredag fra 16.00-19.00 www.danskegrafikere.dk www.aihamdib.com Aiham Dib kan kontaktes på telefon 27489829 eller på mail beology@gmail.com Assistenter: Iben Kofod ibenk@get2net.dk Pernille Kløvedal Helweg p. helweg@private.dk Ruth von Sperling ruthvonsperling@gmail.com