Bodil Nielsen

GRAFIK VEN præsenterer årets sidste tryk lavet af BODIL NIELSEN´s tryk til GRAFIK VEN er udført som silketryk i to farver, med et overtryk, det er 26 x 19, 5 cm og lavet i 70 eksemplarer. Bladet er trykt hos Anaick Moriceau i Frankrig.

Bodil Nielsen arbejder ellers hovedsageligt med maleri, hvor farvevirkningers opståen og omskiftelighed er sat i spil. Man kan sige at der i Bodil Nielsens arbejder ligger et grafisk udgangspunkt, en lagvis og inddelt tilgang til fladen og aftryksagtige metoder til at få “noget” direkte og frontalt over på fladen. Hendes metoder kan på samme tid lægge både en distance og en afstandsløshed ind i værket. Et kontemplativt rum. Bodil Nielsen udstillede i Danske Grafikeres hus i foråret, i 2013 blev hun desuden tildelt Eckersberg medaljen for sine mangeårige eksperimenterende undersøgelser af farvens form, udstrækning og lys i en malerisk kontekst. Hun er netop blevet udvalgt til at sidde i Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg forbilledkunst.

Se mere på: www.bodilnielsen.dk